Pascal vs Fortran vs Perl vs Haskell vs COBOL

Pascal vs Fortran vs Perl vs Haskell vs COBOL

Introduktion

Det kan være en udfordring at vælge det rigtige programmeringssprog blandt det enorme udvalg af sprog. Der kommer så mange nye sprog til jævnligt, mens flere af de gamle stadig lever i bedste velgående. Valget af programmeringssprog afhænger selvfølgelig meget af ekspertisen i dit softwareudviklingsteam, den type applikation, du vil bygge, applikationens kompleksitet, udviklingstid, ressourcer, tid til markedet og så videre.

Ofte stoler virksomheder på deres udviklerteams viden og ekspertise, før de vælger programmeringssprog. Det beviste, at sproget skal passe godt til virksomhedens behov, ikke bare fordi et bestemt sprog er trendy og populært. Dygtige udviklere er forsigtige, når de vælger programmeringssprog, fordi de ved, at det forkerte valg kan give bagslag for dem.

Sammenligning af forskellige programmeringssprog

Med det i tankerne, så lad os sammenligne et par af de foretrukne programmeringssprog:

Pascal vs Fortran vs Perl vs Haskell vs COBOL

Når denne diskussion er slut, vil du have en bedre forståelse af, hvilken der passer bedst til dine projektkrav.

Pascal: Leverer en modulær tilgang til programmering

Pascal, der er lavet af Niklaus Wirth og opkaldt efter matematikeren Blaise Pascal, tilbyder en afbalanceret tilgang til programmering. Det har en struktureret og modulær tilgang, og både begyndere og erfarne programmører er ret komfortable med at bruge det. Det giver udviklere mulighed for at definere komplekse strukturerede datatyper og opbygge dynamiske og rekursive datastrukturer, f.eks. lister, træer og grafer.

Mange programmeringslærere bruger Pascal, fordi det giver dem mulighed for at introducere strukturerede programmeringsteknikker til de studerende. Pascal er måske et pust fra fortiden, men hvis det var stærkt i 1970’erne og 1980’erne, er det endnu stærkere nu. Mange programmører bruger stadig Pascal til platforme, operativsystemer og processorer.

En anden grund til programmeringssprogets popularitet er, at det er så tæt på det menneskelige sprog og har en enkel og ligetil syntaks. Sproget lægger stor vægt på struktureret programmering, så du får vedligeholdelsesvenlig og organiseret kode. Pascal kan bruges til små til mellemstore sprog eller enkle programmeringssprog, hvor der ikke er behov for et avanceret sprog.

Fortran – sproget, der bruges af de videnskabelige og tekniske samfund

Fortran er også et ret gammelt sprog, der primært er beregnet til numeriske beregninger og videnskabelig databehandling. IBM udviklede Fortran i 1950’erne, og selvom programmeringssproget måske er gammelt, bruges det stadig i vid udstrækning til beregningsintensive områder. Eksempler kunne være geofysik, beregningsfysik, numerisk vejrforudsigelse, finite element-analyse, beregningsvæskedynamik, krystallografi og beregningsbaseret kemi.

Fortrans popularitet og tilgængeligheden af en bred vifte af biblioteker gør det veletableret blandt forskere og ingeniører. Disse biblioteker gør det muligt for udviklere at bruge det store udvalg af funktioner og værktøjer, så de kan udføre komplekse beregninger og simuleringer.

Programmeringssproget understøtter parallel programmering, hvilket giver renere kode og øger fremtidssikkerheden af din kode. Det er et fremragende valg til applikationer, der kræver tunge numeriske beregninger, simuleringer og videnskabelig modellering.

Fortran fornyer og udvikler sig konstant. Det er faktisk meget bedre end C/C++ og har gjort større fremskridt på visse områder.

Programmeringen har en streng bagudkompatibilitetspolitik og er derfor et oplagt valg til langsigtede kompatibilitetsbehov. Mange foretrækker stadig at bruge Fortran på grund af dets funktioner.

Der er dog nogle ulemper ved at bruge Fortran, især for moderne værktøjer som build-systemer og pakkeadministratorer. Det har ikke engang et standardbibliotek eller et blomstrende open source-fællesskab. Det er ikke så fleksibelt og alsidigt som de moderne sprog i dag.

PERL – kraftfuld til tekstbehandling og automatisering

PERL, en forkortelse for Practical Extraction and Reporting Language, er det ideelle valg til tekstbehandling, strengmanipulation og automatiseringsopgaver. Systemadministratorer og udviklere, der arbejder med opgaver som at analysere logfiler, udtrække data og automatisere gentagne handlinger, foretrækker at bruge PERL på grund af dets fleksible syntaks og stærke funktioner til understøttelse af regulære udtryk.

Manipulation af tekst er den vigtigste og mest kraftfulde funktion i PERL, og det er ikke så mærkeligt, for programmeringssproget har været goto-sproget til regex, HTML-parsing, JSON-manipulation osv. i mere end 30 år. Sproget er derfor perfekt til at udføre opgaver som at manipulere, udtrække og transformere strenge.

Programmeringssproget understøtter også app-udvikling på tværs af platforme og fungerer sammen med markup-sprog som HTML, XML osv. Det bruges til forskellige opgaver som webudvikling, databaseadgang, loganalyse eller webcrawling.

Udviklere kan integrere sproget i webservere og databaseservere, fordi det er et integrerbart sprog. I dag bruger udviklere PERL til at administrere cloud-baserede tjenester til at udvikle apps, der er integreret med talegenkendelse, sekventering af genomer osv.

Det er tydeligt, at PERL ikke er uddødt, udviklere bruger stadig programmeringssproget, og det er stadig i sine bedste år. PERL 7 er det bedste bevis på det. Det skyldes, at selvom der er kommet nye teknologier til, er PERL’s betydning aldrig blevet mindre, fordi sproget har udviklet sig og stadig tilbyder fremragende løsninger.

Haskell: Funktionel kapacitet til komplekse applikationer

Haskell er et funktionelt programmeringssprog og er kendt i programmeringssprogskredse som et kortfattet, højniveau, praktisk og meget hurtigt sprog. Concurrency i Haskell er nemt sammenlignet med andre programmeringssprog. Det har flere biblioteker af høj kvalitet og et meget stærkt og støttende community, især inden for parallelisme og concurrency.

Haskell har dog en stejl indlæringskurve og bruges både i den akademiske verden og i industrien. Det lader dig skrive kortfattet og vedligeholdelsesvenlig kode til komplekse applikationer og er derfor perfekt til komplekse applikationer. Udviklere bruger programmering, hvor korrekthed og sikkerhed er i højsædet, f.eks. finansielle systemer og compilere.

Derfor bruger udviklere det til projekter, hvor vedligehold, korrekthed og udtryksfuld kode er afgørende.

COBOL – valget til ældre systemer og virksomhedssoftware

COBOL er en forkortelse for “Common Business-Oriented Language”, og har eksisteret siden 1950. Dette sprog bruges primært i legacy-systemer og virksomhedssoftware. Sproget var udelukkende beregnet til databehandling, mainframe-miljøer og forretningsapplikationer. På grund af sit stærke fokus på datamanipulation og -behandling er COBOL blevet et uerstatteligt valg til komplekse og kritiske forretningsaktiviteter.

Der er nogle, der mener, at COBOL’s syntaks og design er noget arkaisk, men der er også nogle, der tror fuldt og fast på sprogets formåen.

Konklusion

Ud fra ovenstående er det indlysende, at hvert af programmeringssprogene har deres egen anvendelse og formål. Men tag et kig på dem i en meget kort briefing:

Pascal er perfekt til begyndere og små projekter på grund af sin afbalancerede tilgang.

Fortran er det foretrukne program til numeriske beregninger.

Perl er bare fantastisk med sin alsidighed inden for tekstbehandling, manipulation og automatisering.

Haskell er det ideelle valg på grund af sin funktionelle elegance til komplekse applikationer.

COBOL er der, hvor du skal satse på ældre systemer og virksomhedssoftware.

Interessante links:

Vælg det rigtige programmeringssprog til dit projekt

Mere information om Fortran

Billeder: Canva

Forfatteren: Sascha Thattil arbejder på Software-Developer-India.com, som er en del af YUHIRO Group. YUHIRO er en tysk-indisk virksomhed, der leverer programmører til IT-virksomheder, agenturer og IT-afdelinger.